Forleden sad jeg hos en af mine mentees, som er hårdt ramt af angst. Hun fortalte mig, hvor svært det var at lade være med at sammenligne sig selv med andre og dømme sig selv som en fiasko. Særligt slemt kunne det være, når hun var på facebook og så andres updates om deres lykkelige liv. Hvor hun stadig oplevede, at kernefamilien, villaen, den sunde livsstil og den gode karriere var idealet i vores samfund.  Vi tog en snak om overflader og facader, om hvordan virkeligheden mon er for de fleste, inden bag glansbillederne. For jeg tror ikke, at ret mange af os mennesker kan sige os fri for at have en del med os i bagagen. Men stadig kan det være sårbart for os at være ærlige og fremstille vores liv, med alt hvad det indeholder. Ironisk nok, for det er mit indtryk, at vi trives allerbedst i relationer, hvor vi tør vove at være os selv. Der hvor vi kan tillade os at sidde med sure tæer og alligevel have benene oppe i hinandens skød, mens vi hviler vores sind i en god og ærlig dialog.

Når jeg fungerer som mentor i mødet med mennesker, hvor livet er svært, er jeg ikke længere så bange for at sætte mig selv i spil. Bruge min egen livserfaring og dele ud af den. For det kan vitterligt hjælpe at høre, at andre heller ikke er gået glat gennem tilværelsen, men har haft sine kampe. At blive lyttet til og rummet af et menneske, der siger, at sådan kan man godt have det, og det faktisk er helt i orden at føle sådan. For livet er immervæk sjældent uden forhindringer, men accepterer man, at livet snarere er en forunderlig rejse gennem bakket terræn, lader det sig også nemmere gøre at trække vejret dybt ind og nyde rejsen undervejs. Og så tror jeg, vi alle sammen kunne blive endnu bedre til at dele, når livet er svært, sige det højt, lette vores hjerter, snakke om det med hinanden og måske ligefrem grine lidt af livets fortrædeligheder.

Så her har du et billede af mine sure, trætte fødder med ugleplaster på.

IMG_0592

 

4 Comments on Tør du lufte dine sure tæer på facebook?

  1. Kristine Gazel
    7. September 2015 at 7:59 (3 years ago)

    Tak for indlægget

    For mit eget vedkommende forsøger jeg at være så hudløst ærlig som muligt om hvor det gør ondt på mig. Og også hvor det gør godt. Både på min blog og facebook.

    Reply
    • Charlotte
      7. September 2015 at 18:55 (3 years ago)

      Ja, og det er medårsag til, at jeg nyder at følge den og dig Kristine. Vil du smide et link til den? Kh Charlotte

      Reply
  2. Tina
    31. October 2015 at 8:42 (3 years ago)

    Kunne nogen gange ønske at jeg var mere modig, ifht. at poste ting, meninger, min historie m.m. ikke nødvendigvis på FB, men på min blog. Føler nogen gange jeg går lidt på liste tå. Og reflekterer over hvorfor, og tror mest det er en slags misforstået hensyn til andre, og tanker om hvad kan de bruge det til, osv. Har nok også en lille stemme der siger” Hvad vil andre tænke”. Men jeg øver mig, så en dag er jeg nok mere modig end i dag. Tak for dine dejlige ord.

    Reply
    • Charlotte
      31. October 2015 at 9:03 (3 years ago)

      Det kræver mod Tina, tror det kræver mod af de fleste. Jeg har også en indre stemme, der larmer hver eneste gang, jeg poster et indlæg. Jeg vælger at gøre det alligevel, i tillid til, at det når frem til de mennesker, som kan bruge det jeg har skrevet, på en eller anden måde ;-) Derfor er det også utroligt dejligt med din respons, tak for det!! Og bliv endelig ved med at øve dig :-) Kærligst Charlotte

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *