Jeg har en datter, som er verdensmester i bekymringer. Jeg forudser hende en stor karriere i forsikringsbranchen, for hun er eminent til at forudse, hvad der potentielt kan gå galt…

“Men mor, hvad nu hvis…?” I første omgang plejer hendes tøjelefant Haffelaffe at svare, for han kan slippe afsted med det meste…”Hvad nu hvis, min røv er spids” danser han rundt og pjatter. Og som regel kommer vi til at grine, og bekymringerne forsvinder.

Og når det ikke er nok, tager vi fat én bekymring af gangen og rydder dem af vejen, så godt vi nu kan. Vi ser på det allerværst tænkelige, og så minimerer vi de risici, som vi kan og allierer os med støtte og holden i hånd, hvis det er påkrævet.

Og sørme så, om det ikke de allerfleste gange kommer til at gå, faktisk hovedsageligt godt…

Jeg tænker ofte på Haffelaffe, når jeg har samtaler med folk som coach og mentor. For den begrænsning jeg oftest hører folk sige er: “Men Charlotte, hvad nu hvis…?”

Hvad nu hvis….det ikke går, jeg ikke kan, jeg ikke har modet, jeg ikke kan finde ud af det??

Og nej, jeg ikke hiver ikke den lilla Haffelaffe op af tasken, men anvender i øvrigt stort set samme metode som med min datter.

Vi ser på bekymringerne, én af gangen, vi minimerer risici og indgyder mod og troen på sig selv. Og finder ud af, hvem der kan hjælpe undervejs mod målene.

For “hvad nu hvis” monstret skal ikke have lov at slå drømme ihjel, hvad end de handler om. Det er livet for kort til.

Så næste gang du støder på et “Hvad nu hvis…”, så lov mig du møder det med et “Hvad nu hvis, det går godt?!”

Kærligst Charlotte Haffelaffe

Ps. Har du tjekket Tigerspring, et anderledes udviklingsforløb for folk med iværksætter drømme, hvor vi for alvor slår benene væk under “Hvad nu hvis” monstret og holder dig i hånden undervejs.

 

2 Comments on Men, hvad nu hvis?!!

  1. Tina
    3. July 2015 at 6:27 (3 years ago)

    Kære Charlotte
    Tror jeg lider af samme, “Hvad nu hvis” og det har styret og forhindret mig på min vej. De senere år, har det styret mig meget, fordi jeg er også som mange andre en tryghedsnarkoman. Men, vil del med dig og dine læsere at nu har jeg gjort op med “hvad nu hvis” – ikke at den er væk, slet ikke :-)
    Men, efter flere år i en erhverv hvor jeg bare er brændt ud, men sagt til mig selv “tag dig sammen”, kunne jeg ikke tage mig sammen mere. Der var ikke mere at trække på. Så, sagde jeg op, og Hvad nu hvis stod på spring. Men jeg ved et nok skal gå, begynder at læse igen og uddanne mig så jeg kan komme et andet sted hen rent jobmæssigt.
    Hvad nu hvis, økonomien ikke hænger sammen, jeg ikke kommer ind på uddannelse, ikke består, er for gammel, ikke får jo bagefter osv.osv. :-) Alt det er forhindringer der har stoppet mig gennem årene, for ønsket om at gøre noget andet har været der. Og skulle alle mine bekymringer blive “virkelighed”, så kan jeg jo vende tilbage i det erhverv jeg prøver at komme væk fra.
    Tak for dine indlæg som altid er givende.

    Reply
    • Charlotte
      3. July 2015 at 6:46 (3 years ago)

      Kære Tina, tusind tak for at dele din historie :-) Og tillykke med at du har taget skridtet! Sender dig masser af solskin på din vej. Kh Charlotte

      Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *