Jeg er rørt i dag.

Rørt over at være blevet givet muligheden for at støtte mennesker i at vokse, hjælpe dem til at afklæde sig den gamle, begrænsende ham og træde nye stier.

Rørt over at se mennesker fælde tårer, der gøder deres rodnet og lader dem forankre sig i livet.

Jeg er rørt over at kunne kalde mig mentor.

Rørt over at kunne byde ind med mig selv, som den jeg er, uden at forestille at være perfekt, men derimod stille mig til rådighed med hele mig og med min livserfaring. Være perfekt uperfekt.

Jeg er rørt over, at hver mentorsamtale også giver mig stof til eftertanke og mulighed for at vokse.

Jeg er rørt over den tillid, hvormed jeg mødes, som jeg tilstræber at møde kærligt og respektfuldt.

Jeg er rørt…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *