Forestil dig, at du jonglerer: 3 bolde skal du holde oppe i luften på samme tid. Samtidig med, at du har travlt. På den ene bold står der “arbejde”, på den anden står der “familie” og på den tredie står der “mig”. Hvilken bold ville du tabe først? Eller med andre ord: “Hvad har du prioriteret højst?”

Jeg har endnu aldrig hørt nogle udtale, at de har sat sig selv højest… Og når jeg coacher mennesker, som er stressramt, slår det aldrig fejl. De prioriterer sig selv lavest. Du kan afprøve øvelsen på dig selv; tag tre stykker papir, hvorpå du skriver, arbejde, familie, mig selv. Og læg dem så i rækkefølge med det vigtigste øverst. Når jeg laver den øvelse med stressede, er det dem næsten umuligt at sætte sig selv højest, de udbryder: “Det kan jeg virkelig ikke!”

For det føles uvant og egoistisk. Men sandheden er en anden, for det er faktisk langt værre at køre sig selv så flad, at der ikke er overskud til noget. Du kender sikkert historien om iltmaskerne i flyveren. Stewardessen fortæller dig, at du altid skal tage din egen iltmaske på først, hvis kabinetrykket falder, inden du hjælper eventuelle børn. For hvis du ikke hjælper dig selv først, så er du ikke i stand til at hjælpe andre. Og dette er ikke en lovsang for navlepilleri, men simpelthen en reminder om, at livet helst skal balancere.

Jeg stødte på budskabet forleden, så fint formuleret i et nyhedsbrev fra min ældste datters efterskole, hvor i hendes utrolig engagerede lærer bragte dette citat;

“Man kan ikke – virkelig – omfavne et andet menneske uden i et eller andet omfang at omfavne (eller favne) – sig selv.” Dan Svarre

at favne et andet menneske

Så husk på at få tanket dig selv op, så du bevarer dit overskud og holder dig fri af stress.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *