I går gav jeg mig selv en fridag sammen med en ven. Han havde stadig ferie, min lå langt tilbage, og jeg trængte sådan, nu hvor børnene var kommet godt i gang med deres skoler igen. Han spurgte mig, hvad indholdet for dagen skulle være, og jeg svarede, om han ikke bare kunne planlægge det og lade mig følge med. For jeg kunne så godt tænke mig, blot at møde op uden forventninger, uden at vide, uden selv at skulle tage ansvar og planlægge. Stik imod min dagligdag som mor til tre og med et travlt arbejdsliv.

Den opgave tog han på sig med et smil. Bad mig blot om at tage min cykel med. Og dagen blev en perlerække af nærvær og nydelse. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle, helt ned til det plan, at jeg ikke vidste, om jeg skulle dreje til højre eller venstre på min cykel. Og det var så befriende. Vi udforskede Roskilde på kryds og tværs, by og land. Cyklede ned og indtog udsigten over fjorden, spiste frokost, krydret med højtlæsning i Domkirkens skygge, drak varm kaffe på Stændertorvet og spiste de lækreste stykker chokolade i Gågaden. Mmm…mine tanker tog sig en tiltrængt pause, og jeg var bare tilstede, der i nuet, med smil på læbe og lykke i sind.

Og det slog mig, at livet i grunden kan være så enkelt, når vi slipper vores forventninger, og møder det, der er med åbent og nysgerrigt sind. Når vi tillader os selv at være som børn på ny. Se den by og den verden, vi kender så godt, med nye øjne.Nogle gange er det så lidt, der skal til for at opleve disse stunder af lykke. At slippe ansvaret, at stige på en cykel, at tage imod invitationen fra en ven og åbne os for at se verden fra et nyt perspektiv…

IMG_4953

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *