Jeg har netop sendt min 14 årige afsted i skole med et kram og opmuntrende ord. Hun skulle gennem sin anden nationale test på en uge, og hun var presset.

Jeg øvede testen med hende i går aftes, og selv jeg, en voksen kvinde, der ikke har de store problemer med stavning, var udfordret. Niveauet var tårnhøjt og slet ikke tilpasset til nutidens unges sprogbrug. Ikke desto mindre er det de test, som de bliver målt og vejet på.

Deres lærer kæmper med at neddrosle kravene og forventningerne og forsøger på bedste vis at mindske præstations-presset. Men som forælder ser du frustreret til og oplever, hvordan alt for meget af de unges tid, spildes med bekymringer.

Kampen med at lette præstations- og karakterpresset skal udkæmpes politisk, og en ændring har desværre nok lange udsigter. Derfor gør jeg mit for at lære min datter at navigere i den barske virkelighed.

Forleden sagde hun ironisk til mig, at jeg er hendes testperson, og det har det stakkels barn “desværre” ret i. For jeg lærer hende værktøjerne fra den metakognitive terapi. Jeg gør alt, hvad der står i min magt, for at give hende redskaberne til at lade sine bekymringer være og i stedet fortabe sig i livet og nyde sin ungdom.

Og jeg er optændt af en ild og en mission, der går ud på at lære andre unge det samme. Kunsten at navigere i præstationssamfundet, uden at knække sammen med stress, angst eller depression. For det kan vi ikke byde vores unge mennesker.

De har fortjent bedre. De har fortjent, at vi som den ældre generation, hjælper dem til at skabe et liv fyldt med gode oplevelser, mening og glæde. Hvor der er plads til såvel fordybelse, latter og leg. Og først og fremmest plads til at være barn og ung.

Kærligst Charlotte

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *