Tilmeld dig nyhedsbrevet her og bliv løbende orienteret, når der sker noget nyt på området.

Uncategorized

Hvordan hænger stress og affaldssortering sammen?

Det slog mig, da jeg ryddede op efter aftensmaden, og helt automatisk sorterede affaldet. Grøntsagsresterne i én skraldespand, metaldåserne i en anden…

Nøj, hvor var det besværligt, da vi fik indført affaldssortering herude på landet, efter vi altid havde smidt alting i en samlet skraldespand. Jeg måtte gang på gang fiske ting op af skraldespanden, fordi jeg glemte alt om det nye system og kørte på rutinen.

Nu er det efterhånden et halvt år siden. Jeg tænker ikke længere bevidst over det, det er blevet nemt.

På samme måde er det at lære den metakognitive metode til at lære at genvinde kontrollen over tankeprocesser. Kunsten at lade stress- og bekymringstanker være, kræver til en start bevidst fokus. Jeg beder ofte min mentee forestille sig, at hun står på en perron og ser, at et tog kommer kørende med en udløsende tanke… en såkaldt triggertanke. F.eks. “Åh, nej, hvordan skal jeg nå det hele!”.

I starten oplever hun, at hun alligevel stiger på og kører med toget og tilmed, at hun kobler flere og flere tankevogne på: “Det går aldrig godt det her, jeg er en fiasko!” Men efterhånden lærer hun sig at stå af toget igen, så selv om destinationen er Århus, formår hun at stå af i Odense. Og med endnu mere træning lykkes det hende de fleste gange at blive stående på perronen og lade triggertanken passere.

Akkurat som med affaldssorteringen. Af og til må jeg fiske en avocado op af restaffaldet, men det meste af tiden, går det faktisk helt per automatik.

Kærligst Charlotte

 

Derfor skal du sige F*ck!

Vi stod der to nydelige, voksne kvinder ved indgangen til havelågen. Min mentee og jeg. Hun var godt udfordret ved tanken om det forestående møde på praktikstedet. “Fuck!”, udbrød hun højt og tog en dyb indånding, hvorefter hun åbnede lågen.

“Det er det allerbedste, du har lært mig”, sagde hun grinende, mens vi målrettet gik nærmere.

Med til historien hører, at min mentee har været sygemeldt i årevis grundet stress og depression, og vi inden dette møde havde arbejdet et par måneder med den metakognitive metode. Hun har lært at kontrollere tankeprocesser og har reduceret den tid, som hun brugte på bekymringer og grublerier. Men mindst ligeså afgørende har hun lært sig selv at handle trods ubehag. Det står nu printet ind i hende – at først og fremmest skal du handle! 

Forstået på den måde, at det altid er vigtigt at handle på dine problemer, hvor det er muligt, fremfor at gruble og bekymre dig. Og der er det sommetider virkeligt brugbart med et ordentligt kraftudtryk! Ja, jeg mærker adrenalin og sommerfugle i hele kroppen. Ja, jeg er bange, men det er ok, det er ikke farligt, og FUCK det, jeg gør det alligevel!

Her til morgen har hun lige skrevet til mig, at hun er så klar til næste skridt.

Vil du også lære en effektiv metode til at genvinde kontrollen over dine tankeprocesser, reducere stress og bruge kraftfulde udtryk?

Så kan du her i februar booke en times introduktion til kun 675,- kroner.

NB! Der er begrænsede timer til rådighed, og det er “først til mølle”.

Du kan bestille tid med det samme ved at sende mig en sms på 21 43 51 34 med teksten “introtime” efterfulgt af dit navn. Jeg glæder mig til at møde dig.

Kærligst Charlotte

 

Sådan holder du op med at bekymre dig…

Jeg vågnede i morges og tjekkede min telefon. Vores teenagedatter havde været til fest og havde klokken halv fem sendt en sms om, at hun var kommet hjem. “Jeg er ved at blive en dårlig mor!”, sagde jeg grinende til min mand. Jeg er holdt op med at bekymre mig og har sovet som en sten. “Det hjælper jo ikke alligevel”, svarede han og sov videre. Og han har jo ret, men det havde min tankehjerne bare ikke forstået tidligere. Den levede helt op til ordsproget: “Små børn, små bekymringer, store børn, store bekymringer” og kunne holde mig vågen af “hvad nu hvis” spekulationer.

Nu fylder bekymringerne åbenbart ikke længere nok til at forstyrre min søvn. Den metakognitive tilgang har allerede gjort en forskel. Faktisk er det helt vildt, hvor meget tid jeg har fået tilovers til andre ting, nu hvor mine tanker fylder mindre. Jeg kan ligefrem sidde og stirre ud i luften uden tanker, der kører rundt i mit hoved om alt muligt. Og jeg havde ellers forsvoret, at det kun var noget, som mænd mestrede ;-)

Det der er forandret er mit forhold til mine tanker. Tidligere har jeg haft en overbevisning om, at det var nyttigt at tænke meget, dels for at kunne foregribe, at ting gik galt, dels fordi jeg altid har været analytisk tænkende og har betragtet det som en god og værdifuld evne. Der er bare det ved det, at vi alligevel tænker konstant, og det er ikke alle tanker, der er vigtige, og slet ikke gruble og bekymringstanker, som uvilkårligt sniger sig ind, når du tænker meget. Den type tanker har det med at røve vores tid og bidrage meget lidt til problemløsningen. I stedet skal vi lære at handle og lade vores tanker være.

Første skridt er at arbejde med at omstrukturere metakognitioner (tanker om tanker). Og hermed nå til erkendelsen af, at der ikke er særlig stor værdi af at gruble over tingene og bekymre sig om tanker, symptomer eller følelser. Nytteværdien er begrænset. Min datter er f.eks. ikke mere sikker i nattelivet ved, at jeg ligger vågen hele natten og bekymrer mig for hende, og jeg bliver ikke en bedre mor af det. Hun er bedre tjent ved, at jeg får min søvn.

Næste skridt er forskellige øvelser, som lærer dig at have ydre fokus i stedet for indre. Samtidig med at du træner din opmærksomhed og bliver bevidst om, når dine tanker løber afsted med dig. En helt enkel måde at øve sig på er, at du ved tankeflugt vender din opmærksomhed tilbage til de daglige gøremål og fokuserer på dem i stedet. Det kræver træning, for til en start vil du opleve, at du igen og igen vil havne i tanker. Her kan du arbejde med udskydelse og aftale med dig selv, at du kan få lov at bekymre dig eller gruble på et senere tidspunkt, helt konkret f.eks. klokken 20. På den måde bliver det nemmere at lade tanken være, når du ved, at du kan hellige dig den senere. Hvis det er svært, så sæt god musik på og vend din opmærksomhed til musikken i stedet.

Kærligst Charlotte

“Thinking is a problem, if you think too much – no matter what it is.”

Adrian Wells

Sådan kan du hjælpe

Det er en dejlig forårsmorgen. Solen skinner over gule rapsmarker, og fuglene synger. Jeg lægger særligt mærke til det nu, fordi mit forår har haft et noget andet fokus. Hvis du er en af mine læsere, som kender mig privat, så ved du det allerede. Jeg har været sygemeldt efter en operation, hvor jeg i efterforløbet fik en infektion og fik konstateret svær D-vitamin mangel og jernmangel. Så jeg har været lagt ned på sofaen med feber, smerter og træthed. Intet ondartet eller voldsomt alvorligt, men underdrejet og energiforladt.

I den sidste uges tid er jeg begyndt at få det markant bedre, kroppen heler, og vitamin-tilskuddene begynder at virke. I går nød jeg, for første gang længe, et glas hvidvin i solen med en ven. Han spurgte mig, hvorfor jeg havde valgt ikke at dele “elendighederne”, mens de stod på. Mit svar var, at min energi ikke havde været til det, og min familie heller ikke havde ønsket det. For personligt tror jeg på, at vi ikke skal være så forsigtige med at vise vores sårbarhed. Jeg har ikke holdt min sygdom hemmelig, men fortalt om det, hvor det har givet mening, selv om det ikke har været i en offentlig facebookopdatering fra sygesengen. Og jeg er blevet mødt med så meget kærlighed, omsorg og forståelse.

I går skrev en veninde til mig og tilbød mig gratis healing, og i dag modtog jeg en sød sms fra en anden veninde med disse vise ord: “This too will pass. It may pass as a kidneystone but it will pass.” Så jeg kan kun anbefale, at vi tør lægge vores facader og også dele, når tingene er svære i vores liv, for fakta er, at vi alle vil møde sygdom og kriser her i livet.

Og til dig, som måske er pårørende til et menneske, der er syg eller i en anden form for krise, er mit bedste råd – at du skal række ud. Ikke bare tilbyde din hjælp, men giv den i form af praktisk handling. Kom forbi til et kort visit med en færdigret eller et kram, send en sms med gode tanker, tilbyd afledning, støvsug gulvet eller kør forbi Fakta efter indkøb. Hold om og hold af og giv plads til tårer. Og bliv ved med at være der, også når de første uger er gået. Skriv ikke. “Går det snart bedre?!” Snarere “Hvordan har du det?”

Hjælp med at holde håbet og minde om, at også dette vil passere, måske som en forbandet nyresten, men at det VIL blive bedre! En smuk forårsdag vil fuglene synge igen, insisterende og minde dig om, at livet er kontrastfyldt, og byder såvel på lys som på mørke…

Kærligst Charlotte

josephine-amalie-jensen-97460

 

Sådan får du sagt, hvad du føler, uden at såre eller fornærme

Vi var samlet fire kvinder i sommerhus og kom omkring lidt af hvert ift. livets udfordringer. Og på et tidspunkt kom vi ind på det vanskelige ved at få meldt et budskab klart og tydeligt ud, samtidig med, at du evner at blive på egen banehalvdel. I teorien kan det være så enkelt, men i praksis sker det alt for ofte, at du ryger i dine følelsers vold og får peget fingre af modparten, som bliver såret eller fornærmet.

Men min dejlige veninde havde lært et simpelt kommunikationsværktøj, som bare var godt.

Hun kaldte det “De 4 trin”, og du får det her til fri afbenyttelse:

  1. Hvad ser jeg/hvad oplever jeg i situationen?
  2. Hvad gør det ved mig?
  3. Hvad har jeg brug for?
  4. Hvad beder jeg om?

Hun kom med et konkret eksempel fra hendes hverdag, som teamleder, hvor hun ofte blev forstyrret og afbrudt, når hun sad koncentreret og lavede vagtplan.

  1. Jeg oplever, at jeg gang på gang bliver afbrudt og forstyrret af spørgsmål fra kollegaer
  2. Jeg bliver stresset og irriteret
  3. Jeg har brug for arbejdsro
  4. Jeg beder om en lukket dør og uforstyrrethed mellem 10-11

Held og lykke med de konstruktive jeg-budskaber.

Kærligst Charlotte

 

sommerhus

Hvem passer på DIG?

Rigtig mange stressramte, bliver mødt med opfordringen, at de skal passe på sig selv, men det er altså nemmere sagt end gjort, hvis du først er blevet alvorligt stresset.

For i den situation er du simpelthen ikke i stand til at tage ordentlig vare på dig selv og dine egne behov, og du kan blive fuldstændig fartblind. Som stressramt slås du ofte med en utilstrækkelighedsfølelse, og du forsøger at løse problemet ved at løbe endnu stærkere. For det må jo være dig selv, der er noget i vejen med, når din indsats ikke forslår.

Sandheden skal snarere findes i balancen mellem arbejdspres og ressourcer. På de fleste arbejdspladser er der normeringsmæssigt blevet skåret ind til benet, hvilket resulterer i, at de ansatte skal løse mange flere opgaver end tidligere. Der bliver ikke tid til restitution, den ene opgave afløser den næste, eller opgaverne ligger som en uoverskuelig bunke.

En del af løsningen findes derfor på lederniveau. De ansatte skal have hjælp til at prioritere opgaverne, sådan at det ikke bliver deres eget ansvar, at visse opgaver ikke bliver løst optimalt eller for sent. Og er du først ramt med stress, har du brug for hjælp.

Desværre er det sjældent, at der bliver grebet ind før arbejdspresset allerede har fået konsekvenser i form af stressede medarbejdere og sygemeldinger, for der er travlhed og høje krav på alle niveauer. Hvor det ideelle ville være at forebygge.

Naturligvis kan du også blive ramt af stress som selvstændig, eller når du står uden for arbejdsmarkedet. Her er det blot andre stressfaktorer, som gør sig gældende.

Hvis du selv føler dig stresset for tiden, så er her et par stressreducerende råd;

  1. Gør tydeligt opmærksom på, at opgavemængde og ressourcer ikke balancerer, og få hjælp til at prioritere det vigtigste.
  2. Hold pauser i løbet af dagen, hvor du får trukket vejret og får brugt din krop. Forebyggende set er det godt at få pulsen lidt i vejret dagligt, en rask gåtur kan gøre det.
  3. Husk på, at du er et helt menneske, så arbejdsliv og privatliv påvirker hinanden. Hvis du har ekstra travlt i en periode, så sørg for, at du får tanket op i din fritid og får luget ud i gøremål, som kan udelades.
  4. Lad være med at slå dig selv i hovedet med negative tanker. Det er naturligt, at vi som mennesker gerne vil gøre vores bedste, så at blive ramt af stress, er ikke dit personlige ansvar, og ikke et direkte resultat af en bestemt personlighedstype, så som at du er perfektionistisk eller overengageret. Der er ikke noget galt med dig, stress er udtryk for en overbelastning! Og den vigtigste behandling er RO.
  5. Din nattesøvn er utrolig vigtig, så hvis du har svært ved at falde i søvn, eller vågner flere gange om natten, så få taget hånd om det. Urolig nattesøvn kan skyldes effekten af stresshormonerne. Tænk f.eks. over, at du ikke drikker koffeinholdige drikke efter klokken 15. Og hav en blok liggende på dit sengebord, som du kan skrive på, hvis du har behov for at få tømt hovedet for tanker.
  6. Sørg for at have det sjovt, grin, se sjove film, se mennesker du har det skægt sammen med. Få en god gang massage. Det udløser glædeshormoner, som er en god modvægt til stresshormonerne.
  7. Bed om hjælp og tag imod hjælpen.

Mentor i beskæftigelsesindsatsen

I forbindelse med reformerne på beskæftigelsesområdet bliver der fra regeringens side peget på en optimering i brugen af mentorer.

Dette stiller krav til kommunerne om at kunne tilbyde støtte fra et kvalificeret mentorkorps, hvor fagligheden er i fokus.

Det er uhyre vigtigt, at mentor og jobcenter har samme mål med indsatsen, som altid må have fokus på, at borgerne skal tilbage til uddannelse eller job, i det omfang, det er muligt.

Mentors opgaver og fokus skal altid tilpasses individuelt for den enkelt borger. Opgaverne kan derfor spænde vidt, men kan f.eks. være;

  • at hjælpe borger med at få struktur på hverdagen
  • at hjælpe borger med at benytte offentlig transport
  • at hjælpe borger i dialog med praktiserende læge og andre fagpersoner
  • at understøtte borgers ressourcer og udvikling
  • at motivere borger mod at komme i job eller uddannelse
  • at understøtte livsstilsændringer
  • at hjælpe borger med at udvide sit netværk
  • at hjælpe borger med personlige udfordringer, herunder familiemæssige udfordringer, bolig eller økonomi

Dialogen mellem mentor og mentee skal altid være anerkendende og rummelig.

Kierkegaards vise ord om hjælpekunsten er brugbare og sande den dag i dag;

“At man, Naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.

Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg kunne forstaa mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-forstaaen gjældende, saa er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse “

Hjælpekunst, Kierkegaard, mentor, mentorstøtte

 

Kierkegaard