Tilmeld dig nyhedsbrevet her og bliv løbende orienteret, når der sker noget nyt på området.

bekymringer

Derfor skal du sige F*ck!

Vi stod der to nydelige, voksne kvinder ved indgangen til havelågen. Min mentee og jeg. Hun var godt udfordret ved tanken om det forestående møde på praktikstedet. “Fuck!”, udbrød hun højt og tog en dyb indånding, hvorefter hun åbnede lågen.

“Det er det allerbedste, du har lært mig”, sagde hun grinende, mens vi målrettet gik nærmere.

Med til historien hører, at min mentee har været sygemeldt i årevis grundet stress og depression, og vi inden dette møde havde arbejdet et par måneder med den metakognitive metode. Hun har lært at kontrollere tankeprocesser og har reduceret den tid, som hun brugte på bekymringer og grublerier. Men mindst ligeså afgørende har hun lært sig selv at handle trods ubehag. Det står nu printet ind i hende – at først og fremmest skal du handle! 

Forstået på den måde, at det altid er vigtigt at handle på dine problemer, hvor det er muligt, fremfor at gruble og bekymre dig. Og der er det sommetider virkeligt brugbart med et ordentligt kraftudtryk! Ja, jeg mærker adrenalin og sommerfugle i hele kroppen. Ja, jeg er bange, men det er ok, det er ikke farligt, og FUCK det, jeg gør det alligevel!

Her til morgen har hun lige skrevet til mig, at hun er så klar til næste skridt.

Vil du også lære en effektiv metode til at genvinde kontrollen over dine tankeprocesser, reducere stress og bruge kraftfulde udtryk?

Så kan du her i februar booke en times introduktion til kun 675,- kroner.

NB! Der er begrænsede timer til rådighed, og det er “først til mølle”.

Du kan bestille tid med det samme ved at sende mig en sms på 21 43 51 34 med teksten “introtime” efterfulgt af dit navn. Jeg glæder mig til at møde dig.

Kærligst Charlotte

 

Må jeg give dig håb?

Jeg kan næsten ikke tøjle min begejstring for den metakognitive metode. Jeg har netop sendt en mentee ud af døren, som har været til sin anden session hos mig.

Hun er tilkendt fleksjob pga. depression, og hun har prøvet al verdens terapi, før hun startede her. Og nu sidder hun så i min sofa og fortæller, at hun for første gang i årevis føler håb, efter jeg har introduceret hende til metakognitiv terapi.

For hun havde brugt oceaner af tid på grublerier og havde grublet sig til en depression, hun indtil nu havde siddet fast i. Hun havde haft følelsen af slet ikke at kunne styre sine tanker og havde brugt de fleste af døgnets timer på at spekulere. Selv om natten havde tankerne forstyrret hendes søvn.

Derfor var det så vildt for hende at opleve, hvordan de øvelser hun havde fået med sig, allerede havde gjort en forandring. Hun havde fået oplevelsen af, at hun selv havde kontrol og var begyndt at opleve, at hun rent faktisk kunne lære at lade sine tanker være og fordybe sig i at leve livet igen.

I dag gennemgik vi flere øvelser, og hun fik lidt hjemmearbejde, blandt andet en lydøvelse, der skal træne hende i selv at vælge sit fokus. Forinden havde vi afprøvet øvelsen ved, at vi sammen satte os ud på altanen og skiftevis fokuserede på forskellige lyde fra naturen. Min mentee oplevede, at hun selv kunne vælge hvilke lyde, hun fokuserede på. På samme måde kan hun vælge, om hun giver sine tanker fokus eller de aktiviteter, hun i øvrigt er optaget af.

For tanker er som de små retter, der kører rundt på sushi-båndet, når du er ude og spise running sushi. Du kan selv aktivt vælge, hvilke af retterne, du griber ud efter, og hvilke du lader passere. 

Min mentee er ved at lære sig at lade tanker være og lade sit hoved få tiltrængt ro.

Måske har du, eller en du kender, brug for at lære det samme?

Du er velkommen til at ringe til mig på tlf. 21 43 51 34  eller skrive på info@mentorskab.dk for at høre mere om metoden.

Kærligst Charlotte

 

 

 

 

Derfor skal du lære dit barn ikke at bekymre sig

Jeg har netop sendt min 14 årige afsted i skole med et kram og opmuntrende ord. Hun skulle gennem sin anden nationale test på en uge, og hun var presset.

Jeg øvede testen med hende i går aftes, og selv jeg, en voksen kvinde, der ikke har de store problemer med stavning, var udfordret. Niveauet var tårnhøjt og slet ikke tilpasset til nutidens unges sprogbrug. Ikke desto mindre er det de test, som de bliver målt og vejet på.

Deres lærer kæmper med at neddrosle kravene og forventningerne og forsøger på bedste vis at mindske præstations-presset. Men som forælder ser du frustreret til og oplever, hvordan alt for meget af de unges tid, spildes med bekymringer.

Kampen med at lette præstations- og karakterpresset skal udkæmpes politisk, og en ændring har desværre nok lange udsigter. Derfor gør jeg mit for at lære min datter at navigere i den barske virkelighed.

Forleden sagde hun ironisk til mig, at jeg er hendes testperson, og det har det stakkels barn “desværre” ret i. For jeg lærer hende værktøjerne fra den metakognitive terapi. Jeg gør alt, hvad der står i min magt, for at give hende redskaberne til at lade sine bekymringer være og i stedet fortabe sig i livet og nyde sin ungdom.

Og jeg er optændt af en ild og en mission, der går ud på at lære andre unge det samme. Kunsten at navigere i præstationssamfundet, uden at knække sammen med stress, angst eller depression. For det kan vi ikke byde vores unge mennesker.

De har fortjent bedre. De har fortjent, at vi som den ældre generation, hjælper dem til at skabe et liv fyldt med gode oplevelser, mening og glæde. Hvor der er plads til såvel fordybelse, latter og leg. Og først og fremmest plads til at være barn og ung.

Kærligst Charlotte

 

Hvad æsler har med tanketoge at gøre…

Vi var på vej ind på Dyreskuepladsen, min datter, hendes kusine og jeg. Vi havde lovet at hjælpe til med at trække æsler. Kusinen var ikke helt tryg ved situationen, som vi nærmede os pladsen: “Hvad nu hvis jeg ikke kan styre æslet?!, Hvad nu hvis det stikker af?!, Hvad nu hvis barnet falder af?!”. Min datter svarede: “Stig nu ikke på tanketoget!”. “Hvad betyder det?”, spurgte kusinen. “Min mor er i gang med en ny uddannelse”, grinede min datter. Og så måtte jeg jo forklare.

Forestil dig, at du står på en travl togstation. På perronen kommer der mange forskellige toge kørende. Togene repræsenterer dine tanker. De fleste tanker betyder ikke det store for os, de er blot nogle af de 30-70.000 tanker, som hjernen producerer helt automatisk hver dag. A la, hvad skal jeg lave til aftensmad? Men der er også tanker, som betyder mere, såkaldte “triggertanker”, de kan være både positive og negative.

En triggertanke er din allerførste tanke i en given situation, som sætter en hel tankerække i gang. Hvis det er en gruble eller bekymringstanke, svarer det til et lokomotiv, der får koblet flere og flere tunge vogne bag sig og på den måde får svært ved at trække. Heldigvis kan vi lære at opdage vores triggertanker og tage et aktivt valg om at blive stående på perronen og lade toget køre, uden vi hopper ombord. Simpelthen at lade tanken fare uden at give den mere opmærksomhed og koble flere tunge vogne på.

Min datter havde opdaget, at kusinen var i gang med at stige på tanketoget og endda ved at koble vogne på, men i stedet lykkedes det hende at hoppe af igen. Og resultatet? 12.000 skridt som en glad æseltrækker med glade børn. Og ingen løbske æsler.

Kærligst Charlotte

 

Er du typen, som bekymrer dig meget?

Mine to ældste unger har tilbragt sidste uge på Roskilde Festivalen. Op til Festivalen var der meget snak i medierne om vejret. Det blev varslet, at den sikkert ville drukne i vand og mudder i år. Min store søn tog varslerne med ophøjet ro. Han gik i Harald Nyborg og købte grimme gummistøvler og regntøj og meddelte, at nu var det købt, så blev det sikkert ikke til noget alligevel. Min datter, som var Roskilde debutant, nægtede at tage gummistøvler med, for hun skulle jo helst se godt ud.

Ugen forløb dog uden det store vejrdrama. Et enkelt døgn regnede det meget, men ellers var det til at overse, og der valgte min datter at tage en time-out herhjemme.

Men hvad har Festival og regnvejr med bekymringer at gøre? Ikke så meget, andet end det fint illustrerer, hvordan vi er meget forskelligt indrettet ift. hvor meget vi bekymrer os, og hvordan vi tackler vores bekymringer. Jeg har selv bekymringer solidt indkodet i mine gener, og jeg har derfor tendens til bekymringstanker, hvis jeg ikke er meget bevidst om det.

Og sådan har mange af mine mentees det også. De bekymrer sig tilmed ofte i et omfang, der går ud over deres trivsel og nattesøvn.

Et af de værktøjer, som jeg anvender allermest, når jeg coacher ift. bekymringstendens er kontrolcirklen, som bevidstgører dig om karakteren af dine bekymringer.

Er de eksempelvis et vilkår – a la vejret på Roskilde Festivalen, som du alligevel ikke kan gøre noget ved? Udover at acceptere den danske sommer?

Eller er der noget, du kan påvirke, ændre eller opnå indflydelse på gennem aktiv og konstruktiv handling? (F.eks. købe regntøj)

Det er min erfaring, at kontrolcirklen kan anvendes i mange situationer, og at det altid er en lettelse at anskue din udfordring på denne vis.

Kontrolcirklen:

I situationen spørger jeg mig selv, hvor på cirklen er udfordringen?

Er det indenfor min kontrol?

Kan jeg påvirke, ændre, opnå indflydelse gennem aktiv og konstruktiv handling?

Er det et vilkår, som jeg må acceptere og slippe?

kontrol