Tilmeld dig nyhedsbrevet her og bliv løbende orienteret, når der sker noget nyt på området.

Nu igen din kvajbanan!

Kunne du drømme om at sige sådan til andre mennesker? Til en fremmed, til et familiemedlem, en ven, eller til et barn?

Nej vel?!

Men nøjagtig den sætning fik jeg sagt til mig selv i morges, da jeg sad i min bil og opdagede, at jeg igen var kørt uden min oplader til telefonen. Min indre betegnelse for den forseelse var simpelthen – kvajbanan.

Gudskelov har jeg efterhånden års træning i at lytte til min indre stemme og opfange, hvad den har gang i. Og tro mig, den kan være streng. Selv om jeg har fået givet den en anden langt mildere røst, end da jeg var yngre. Men særligt når jeg er træt, eller fortravlet, bryder de gamle mønstre igennem.

I mindfulness har vi fokus på at møde os selv og andre med kærlig-venlighed. Og her er det ret afgørende, hvad vi vælger at sige til andre og til os selv. For vi har alle en indre bedømmer, som er en mester i at finde fejl. Som har travlt med at vurdere og kritisere.

Kunsten er at holde op med at give bedømmeren opmærksomhed, om muligt “at parkere den andetsteds eller grave den ned i baghaven.” Og i stedet møde andre og dig selv med en kærlig-venlig stemme.

Med en stemme, der taler dig op, bærer over og trækker på skuldrene, når du selv eller andre fejler, for det gør vi jo. Og allerhøjest hvisker et kærligt….fjollebanan…

13697917825ksa4

 

Vidste du, at du både er sjov og sød?

Min yngste datters klasse er blevet slået sammen med parallelklassen og i den forbindelse havde de i sidste uge en coach ude for at lave en “ryste-sammen-dag”. Min datter var mest af alt lettet over, at de ikke havde fundet på at hyre mig, for det havde godt nok været pinligt! Derudover er hun, som teenagere er flest, moderat meddelsom. Derfor blev jeg positivt overrasket, da hun hev en seddel op af sin taske og spurgte, om jeg alligevel ville høre lidt om, hvad de havde lavet?

Det var en seddel fyldt med anerkendende ord, som hendes klassekammerater havde skrevet om hende. De var hver især blevet udstyret med en seddel på ryggen og havde så fået til opgave at skrive positive værdier om hinanden. Og jeg kunne se, at mange var enige om, at hun var både sød og sjov. Straks foreslog jeg, at vi hængte den op. Men hun rystede på hovedet: “Næh mor, for du har selv sagt, at jeg ikke skal tage mig så meget af andre menneskers opfattelse af mig!”

Der fik hun mig, for ja, det har jeg sagt. Måske ikke heelt på den måde. Mit budskab var snarere, at man ikke skal tillægge andres menneskers vurdering en hæmmende værdi. For vi lader os alt for ofte holde tilbage af vores egne tanker om, hvad andre mennesker mon måtte tænke om os. Og her har jeg rigtigt nok forklaret min datter, at sandheden snarere er, at andre mennesker højst sandsynlig ikke bruger så meget energi på at vurdere os, de har nok i deres eget liv og egne spekulationer. Og hvad så i øvrigt, hvis de skulle mene noget om os, det ville være synd og skam, hvis det holdt os tilbage for at gøre eller sige noget, som havde betydning for os. Men kender jeg til det? Åh jo, den indre kritiker er skam også på spil hos mig. Hver gang jeg gør noget nyt og grænseoverskridende for eksempel. I går da jeg delte min nye webside og blog på facebook, larmede hun vildt i mine ører og skreg op om, hvorvidt siden nu var god nok til at dele endnu.

Jeg har dog lært at være mere ligeglad efterhånden, lytte til kritikeren og sige “Ja, ja, det er meget muligt, at du larmer op, men jeg gør det alligevel, for jeg gider ikke længere at holde mig tilbage af frygt for andres mening! Jeg ønsker at bidrage, basta!” Når jeg snakker med mine mentees om dette emne, kan jeg bede dem om at lave et mentalt billede af at sætte “kritiker-monsteret”  på plads ovre i sofaen”

Derfor skulle jeg nok blot glæde mig over min datters manglende behov for at hænge sedlen op på spejlet og fryde mig over, at hun åbenbart selv kender til sit værd. Eller måske skulle jeg snarere fortælle hende om vigtigheden af at kunne tage imod anerkendelse…Smiler, tja noget siger mig, at hun helt af sig selv er ved at finde jorden under sine fødder.

Mod

Hvad jeg erfarede på en fridag…

I går gav jeg mig selv en fridag sammen med en ven. Han havde stadig ferie, min lå langt tilbage, og jeg trængte sådan, nu hvor børnene var kommet godt i gang med deres skoler igen. Han spurgte mig, hvad indholdet for dagen skulle være, og jeg svarede, om han ikke bare kunne planlægge det og lade mig følge med. For jeg kunne så godt tænke mig, blot at møde op uden forventninger, uden at vide, uden selv at skulle tage ansvar og planlægge. Stik imod min dagligdag som mor til tre og med et travlt arbejdsliv.

Den opgave tog han på sig med et smil. Bad mig blot om at tage min cykel med. Og dagen blev en perlerække af nærvær og nydelse. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle, helt ned til det plan, at jeg ikke vidste, om jeg skulle dreje til højre eller venstre på min cykel. Og det var så befriende. Vi udforskede Roskilde på kryds og tværs, by og land. Cyklede ned og indtog udsigten over fjorden, spiste frokost, krydret med højtlæsning i Domkirkens skygge, drak varm kaffe på Stændertorvet og spiste de lækreste stykker chokolade i Gågaden. Mmm…mine tanker tog sig en tiltrængt pause, og jeg var bare tilstede, der i nuet, med smil på læbe og lykke i sind.

Og det slog mig, at livet i grunden kan være så enkelt, når vi slipper vores forventninger, og møder det, der er med åbent og nysgerrigt sind. Når vi tillader os selv at være som børn på ny. Se den by og den verden, vi kender så godt, med nye øjne.Nogle gange er det så lidt, der skal til for at opleve disse stunder af lykke. At slippe ansvaret, at stige på en cykel, at tage imod invitationen fra en ven og åbne os for at se verden fra et nyt perspektiv…

IMG_4953

Hvilken rolle er du dømt til at bære?

Forestil dig en masse labels, hvorpå der står tillægsord. Ord som smuk, grim, stille, sej, dygtig, klog, optimist, pessimist, talentfuld, sjov, intelligent….

Og forestil dig så, at du i løbet af dit liv har fået sat et udvalg af disse labels på dig og også selv har tilføjet en del. Her går du nu rundt som voksen, overklistret med ord, som beskriver den du er, både set med egne og andres øjne.

Hvordan føles det? Er der ord, der beskriver dig, som du er glad for, andre du gerne ville være fri for? Når vi når til voksenlivet, har vi alle fået defineret vores identitet og indtaget vores rolle.

Tænk f.eks. på et familiemedlem eller en ven, hvilke ord ville du beskrive vedkommende med? Der vil helt sikkert dukke ord op, som for dig karakteriserer personen. Vi får alle prædikater på os gennem vores opvækst, på godt og ondt. Skolelæreren fortæller os, at vi er “stille”, “dygtige”, måske “dovne”. Voress forældre roser os for at være “hensynsfulde”, eller kritiserer os for at være “egoistiske”. I søskendeflokken indtager vi en særlig rolle, gerne den, som endnu ikke er taget. For når ens søster eller bror allerede er “den boglige”, eller “den sociale”, er den plads jo ikke længere ledig. Så må vi ubevidst finde på noget andet for at få opmærksomhed og kærlighed. For som børn spejler vi os i vores forældres anerkendelse. Vi opfatter instinktivt, hvornår vores forældre i ord eller med kropssprog viser, at de er tilfredse med os.. Er det mon, når vi gør os umage, er søde og flittige? Og knapt så meget, når vi er sure og larmende?

For nogle mennesker er det intet problem at vokse op med en særlig rolle. De trives fint med den rolle, de har taget/fået i livet.  Men for andre er deres roller en medvirkende årsag til mistrivsel, stress, angst og depression. Fordi de simpelthen bliver for svære at bære. Jeg møder f.eks. kvinden, som altid har været den altopofrende, den søde og positive, hende som altid har været der for andre, men nu er brændt sammen. Jeg møder manden, der har skulle præstere for at få anerkendelse fra sin far og derfor stadig overpræsterer og aldrig tillader sig selv en pause, og nu er hårdt ramt af stress. Personligt har det taget mig mange år at slippe rollen som den søde, positive og flittige pige. Det lykkedes først efter et stressammenbrud, og i perioder er det stadig udfordrende.

Først når vi indser, at vi er mere end vores prædikater, og vælger at hive de labels af, som har defineret os og tillader os selv at være med ALT hvad vi er, først da fremstår vi som hele mennesker i balance med os selv om omverdenen.

For sandheden er, at vi er det hele, vi indeholder det hele. Vi er mørke, vi er lys, vi er negative, vi er positive, vi er flittige, vi er dovne…og det er ok. Vi behøver ikke være på en særlig fordefineret måde, for at være gode nok, det er vi allerede. Sommetider behøver vi dog hjælp til at hive vores labels af og et kærligt spejl, som andre holder op foran os, for at nå til den erkendelse…

6938548338-b1cabcd5ef-55e3e5c02b7a618b292fad96

Hvem passer på DIG?

Rigtig mange stressramte, bliver mødt med opfordringen, at de skal passe på sig selv, men det er altså nemmere sagt end gjort, hvis du først er blevet alvorligt stresset.

For i den situation er du simpelthen ikke i stand til at tage ordentlig vare på dig selv og dine egne behov, og du kan blive fuldstændig fartblind. Som stressramt slås du ofte med en utilstrækkelighedsfølelse, og du forsøger at løse problemet ved at løbe endnu stærkere. For det må jo være dig selv, der er noget i vejen med, når din indsats ikke forslår.

Sandheden skal snarere findes i balancen mellem arbejdspres og ressourcer. På de fleste arbejdspladser er der normeringsmæssigt blevet skåret ind til benet, hvilket resulterer i, at de ansatte skal løse mange flere opgaver end tidligere. Der bliver ikke tid til restitution, den ene opgave afløser den næste, eller opgaverne ligger som en uoverskuelig bunke.

En del af løsningen findes derfor på lederniveau. De ansatte skal have hjælp til at prioritere opgaverne, sådan at det ikke bliver deres eget ansvar, at visse opgaver ikke bliver løst optimalt eller for sent. Og er du først ramt med stress, har du brug for hjælp.

Desværre er det sjældent, at der bliver grebet ind før arbejdspresset allerede har fået konsekvenser i form af stressede medarbejdere og sygemeldinger, for der er travlhed og høje krav på alle niveauer. Hvor det ideelle ville være at forebygge.

Naturligvis kan du også blive ramt af stress som selvstændig, eller når du står uden for arbejdsmarkedet. Her er det blot andre stressfaktorer, som gør sig gældende.

Hvis du selv føler dig stresset for tiden, så er her et par stressreducerende råd;

  1. Gør tydeligt opmærksom på, at opgavemængde og ressourcer ikke balancerer, og få hjælp til at prioritere det vigtigste.
  2. Hold pauser i løbet af dagen, hvor du får trukket vejret og får brugt din krop. Forebyggende set er det godt at få pulsen lidt i vejret dagligt, en rask gåtur kan gøre det.
  3. Husk på, at du er et helt menneske, så arbejdsliv og privatliv påvirker hinanden. Hvis du har ekstra travlt i en periode, så sørg for, at du får tanket op i din fritid og får luget ud i gøremål, som kan udelades.
  4. Lad være med at slå dig selv i hovedet med negative tanker. Det er naturligt, at vi som mennesker gerne vil gøre vores bedste, så at blive ramt af stress, er ikke dit personlige ansvar, og ikke et direkte resultat af en bestemt personlighedstype, så som at du er perfektionistisk eller overengageret. Der er ikke noget galt med dig, stress er udtryk for en overbelastning! Og den vigtigste behandling er RO.
  5. Din nattesøvn er utrolig vigtig, så hvis du har svært ved at falde i søvn, eller vågner flere gange om natten, så få taget hånd om det. Urolig nattesøvn kan skyldes effekten af stresshormonerne. Tænk f.eks. over, at du ikke drikker koffeinholdige drikke efter klokken 15. Og hav en blok liggende på dit sengebord, som du kan skrive på, hvis du har behov for at få tømt hovedet for tanker.
  6. Sørg for at have det sjovt, grin, se sjove film, se mennesker du har det skægt sammen med. Få en god gang massage. Det udløser glædeshormoner, som er en god modvægt til stresshormonerne.
  7. Bed om hjælp og tag imod hjælpen.

Tør du lufte dine sure tæer på facebook?

Forleden sad jeg hos en af mine mentees, som er hårdt ramt af angst. Hun fortalte mig, hvor svært det var at lade være med at sammenligne sig selv med andre og dømme sig selv som en fiasko. Særligt slemt kunne det være, når hun var på facebook og så andres updates om deres lykkelige liv. Hvor hun stadig oplevede, at kernefamilien, villaen, den sunde livsstil og den gode karriere var idealet i vores samfund.  Vi tog en snak om overflader og facader, om hvordan virkeligheden mon er for de fleste, inden bag glansbillederne. For jeg tror ikke, at ret mange af os mennesker kan sige os fri for at have en del med os i bagagen. Men stadig kan det være sårbart for os at være ærlige og fremstille vores liv, med alt hvad det indeholder. Ironisk nok, for det er mit indtryk, at vi trives allerbedst i relationer, hvor vi tør vove at være os selv. Der hvor vi kan tillade os at sidde med sure tæer og alligevel have benene oppe i hinandens skød, mens vi hviler vores sind i en god og ærlig dialog.

Når jeg fungerer som mentor i mødet med mennesker, hvor livet er svært, er jeg ikke længere så bange for at sætte mig selv i spil. Bruge min egen livserfaring og dele ud af den. For det kan vitterligt hjælpe at høre, at andre heller ikke er gået glat gennem tilværelsen, men har haft sine kampe. At blive lyttet til og rummet af et menneske, der siger, at sådan kan man godt have det, og det faktisk er helt i orden at føle sådan. For livet er immervæk sjældent uden forhindringer, men accepterer man, at livet snarere er en forunderlig rejse gennem bakket terræn, lader det sig også nemmere gøre at trække vejret dybt ind og nyde rejsen undervejs. Og så tror jeg, vi alle sammen kunne blive endnu bedre til at dele, når livet er svært, sige det højt, lette vores hjerter, snakke om det med hinanden og måske ligefrem grine lidt af livets fortrædeligheder.

Så her har du et billede af mine sure, trætte fødder med ugleplaster på.

IMG_0592

 

Sådan kan du vække borgerens motivation

Som mentor i beskæftigelsesindsatsen er dit primære fokus at motivere og støtte borgeren til at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet.

Men hvordan gør du det? Hvordan arbejder du helt konkret med at motivere borgeren til at tage ansvar for sit eget liv og for sin egen udvikling?

Borgeren har ofte været uden for arbejdsmarkedet i årevis, har komplekse problemstillinger og kan slet ikke selv få øje på vejen tilbage til beskæftigelse.

Den frustration, du møder hos borgeren, kommer hyppigt til udtryk i udsagn som disse:

“Jeg føler mig som en kastebold i systemet”

“Jeg har ingen motivation tilbage og ønsker kun, at de lader mig være i fred”

“Jeg føler mig presset og kan ikke se meningen med det hele”

“Jeg kan slet ikke se, at jeg på nogen måde kan være til gavn for en arbejdsgiver igen”

“Jeg har ingen energi tilbage og orker bare ikke mere”

Indsatsen er naturligvis altid individuel og beror på en vurdering af den enkelte borgers behov, men ét af de værktøjer, som jeg har oplevet, giver den største motivation og skaber den største forandring er Goal Mapping.

Goal Mapping er et helt unikt målsætningsværktøj, som er udarbejdet af den britiske foredragsholder og forfatter Bryan Mayne.

Hele tanken bag værktøjet er, at borgeren får sat både sin højre og venstre hjernehalvdel i spil, og på den måde undgår at sætte begrænsninger op for sig selv. Det sker nemlig ved mange andre værktøjer, hvor den rationelle venstre hjernehalvdel lynhurtigt fortæller, hvad der ikke kan lade sig gøre. Men i Goal Mapping inddrages den højre, kreative del af hjernen og der skabes direkte adgang til de ubevidste drømme og mål.

Og hvorfor virker Goal Mapping så godt med netop denne målgruppe af borgere?

Det er min erfaring at;

  • Borgerne får kontakt til deres inderste motivation og drivkraft, som de har mistet undervejs.
  • De bliver bevidste om deres dybeste værdier, og hvad de ønsker sig i livet.
  • De bliver klar over, at der skal handling til at nå deres mål, og vel og mærket en handling, som de selv har hovedansvaret for.
  • De afklarer, hvem der kan støtte dem undervejs.
  • Vejen frem bliver synlig og specifik og aftalt skridt for skridt. På den måde føles det langt mere overkommeligt at nå målene.

Jeg har spurgt en af af de borgere, som jeg er mentor for, hvad hun fik ud af at lave et Goal Map:

“Det har været suverænt godt og givet meget indhold, både at tegne og sætte ord ned på papir. Det har hjulpet mig til at få glæde ind i mit liv igen”

Og kræver Goal Mapping så nogle særlige forudsætninger? Nej, det gør det ikke. Jeg har lavet Goal Mapping, såvel med børn som med meget ressourcesvage borgere. Støtten kan tilpasses efter behov, men jeg har aldrig oplevet, at det ikke kunne lade sig gøre.

Forleden sad jeg med en borger, hvor vi kunne se, at hun var nået samtlige af sine mål. Hun strålede af glæde og spurgte, om det var ved at være tid at lave et nyt.

 

 

goal map

Men, hvad nu hvis?!!

Jeg har en datter, som er verdensmester i bekymringer. Jeg forudser hende en stor karriere i forsikringsbranchen, for hun er eminent til at forudse, hvad der potentielt kan gå galt…

“Men mor, hvad nu hvis…?” I første omgang plejer hendes tøjelefant Haffelaffe at svare, for han kan slippe afsted med det meste…”Hvad nu hvis, min røv er spids” danser han rundt og pjatter. Og som regel kommer vi til at grine, og bekymringerne forsvinder.

Og når det ikke er nok, tager vi fat én bekymring af gangen og rydder dem af vejen, så godt vi nu kan. Vi ser på det allerværst tænkelige, og så minimerer vi de risici, som vi kan og allierer os med støtte og holden i hånd, hvis det er påkrævet.

Og sørme så, om det ikke de allerfleste gange kommer til at gå, faktisk hovedsageligt godt…

Jeg tænker ofte på Haffelaffe, når jeg har samtaler med folk som coach og mentor. For den begrænsning jeg oftest hører folk sige er: “Men Charlotte, hvad nu hvis…?”

Hvad nu hvis….det ikke går, jeg ikke kan, jeg ikke har modet, jeg ikke kan finde ud af det??

Og nej, jeg ikke hiver ikke den lilla Haffelaffe op af tasken, men anvender i øvrigt stort set samme metode som med min datter.

Vi ser på bekymringerne, én af gangen, vi minimerer risici og indgyder mod og troen på sig selv. Og finder ud af, hvem der kan hjælpe undervejs mod målene.

For “hvad nu hvis” monstret skal ikke have lov at slå drømme ihjel, hvad end de handler om. Det er livet for kort til.

Så næste gang du støder på et “Hvad nu hvis…”, så lov mig du møder det med et “Hvad nu hvis, det går godt?!”

Kærligst Charlotte Haffelaffe

Ps. Har du tjekket Tigerspring, et anderledes udviklingsforløb for folk med iværksætter drømme, hvor vi for alvor slår benene væk under “Hvad nu hvis” monstret og holder dig i hånden undervejs.

 

Vil du dø med minder eller drømme?

1520656_1610560129157921_1076362623968664472_nHar du en følelse af, at livet bare går, uden du har opnået det, du egentlig drømte om?

Føles livet indimellem tomt og op af bakke?

Er du i tvivl om, hvad du virkelig vil?

Vil du gerne støttes i at tage handling på dine inderste, måske endnu ubevidste drømme?

Har du brug for et kærligt skub og for at finde din indre motivation og drivkraft?

Så er Goal Mapping sikkert noget for dig.

Modsat traditionelt målsætningsarbejde bliver du gennem Goal Mapping afklaret med dine inderste drømme og mål og får lavet en plan for handling. Du når med andre ord ind til kernen af, hvad du ubevidst går og drømmer om og længes efter. Og gang på gang har jeg set folk blive utrolig overraskede over resultatet.

Siden jeg lavede mit første Goal Map, er det gået stærkt. Det har været som om, der har været banet en vej, belagt med mod og handlekraft. Jeg har simpelthen ikke kunnet lade være med at handle på mine mål.

De deltagere, der tidligere har deltaget på min Goal Mapping workshop, siger det faktisk så fint;

“Det var en overraskelse og en opvågning! Jeg forstår nu bedre, hvad der er vigtigt for mig at prioritere lige nu. Forhåbentligt hjælper mine handlinger mig “step for step” til at gøre det mindre “farligt” og mere håndgribeligt”

“Det der før var svært og håbløst fremstår pludseligt mere simpelt og overskueligt. Man får troen på, at det kan lade sig gøre. De evindelige livsissues bliver mere håndgribelige”

“Mit udbytte af dagen med Goal Mapping har været fokus, kreativitet og ro på den kerneproblemstilling, der har optaget mig en årrække”

“Jeg er meget struktureret, god til at lave lister, planer og målsætninger, og på de fleste ting, går det også efter planen. Så egentlig forventede jeg mig ikke så meget andet af Goal mapping, end at jeg skulle have lavet en ny plan – MEN jeg blev noget overrasket. Da jeg tillod mig at give slip og lade mig guide igennem processen uden at have et forhånds bestemt mål, endte det med at det var noget helt andet der virkelig var vigtigt for mig, og som jeg skulle arbejde videre med.  Jeg er overbevist om at jeg har fundet ind til kernen af mine drømme, og kan allerede nu se, at tingene begynder at manifestere sig, og at jeg blot behøver at mærke efter og følge den vej der viser sig. Charlotte guider dig kærligt igennem, og holder dig på sporet med opmuntrende vejledning, så du går derfra med en hel ny indsigt og en følelse af at være blevet bevist på et nyt plan.”

Kunne du også tænke dig at blive afklaret med dine inderste drømme og rent faktisk få omsat dem til handling?

Dit udbytte;

checkDu vil blive bevidst om dine ubevidste drømme og længsler

checkDu vil opnå en motivation, som udspringer fra dine dybeste værdier, og dermed vil få dig til at handle

checkDu vil blive knivskarp på, hvornår du vil nå dit mål

checkDu vil opleve en stor glæde i dit liv ved at tage handling på dine drømme

checkDu vil blive klar over nøjagtig hvilke handlinger, der skal til for at nå i mål

checkDu vil finde ud af, hvem der skal støtte dig undervejs

checkDu vil få dit helt eget unikke goal map med dig hjem

Klar til at tage handling på dine drømme?

Jeg afholder både individuelle sessioner og workshops.

Næste workshop afholdes den 9. oktober 2015 fra kl. 12-15 i Gundsølille ved Roskilde.

Pris: 795,00

Pris til de hurtige ved køb inden den 20.9. 2015

Pris: 475,-

Beløbet overføres, når du har fået bekræftet din tilmelding, enten via mobilpay på tlf. 21 43 51 34 eller bankoverførsel: Reg.nr.: 2275 Kontonr.: 4388259596.

Da jeg ønsker, at Goal Mapping skal foregå i trygge rammer med en god stemning og med plads til at hjælpe alle, er der kun 7 pladser.  Så skynd dig at skrive til mig på: info@mentorskab.dk eller send en sms på 21 43 51 34 og reserver din plads.

Det skal understreges, at selv om Goal Mapping foregår som workshop, kan det sagtens være en fortrolig og privat proces, som man ikke behøver indvie de andre deltagere i.

Hvis du alligevel foretrækker en individuel session, så er der 4 ledige tider:

Den 24. 9 kl. 9 og 13 eller den 2.10 kl. 9 eller 13

Pris 795,-

Så hvis du også foretrækker at dø med minder og ikke med drømme, er det her en god mulighed for at få taget handling…

Jamen, det kan jeg da virkelig ikke!

Forestil dig, at du jonglerer: 3 bolde skal du holde oppe i luften på samme tid. Samtidig med, at du har travlt. På den ene bold står der “arbejde”, på den anden står der “familie” og på den tredie står der “mig”. Hvilken bold ville du tabe først? Eller med andre ord: “Hvad har du prioriteret højst?”

Jeg har endnu aldrig hørt nogle udtale, at de har sat sig selv højest… Og når jeg coacher mennesker, som er stressramt, slår det aldrig fejl. De prioriterer sig selv lavest. Du kan afprøve øvelsen på dig selv; tag tre stykker papir, hvorpå du skriver, arbejde, familie, mig selv. Og læg dem så i rækkefølge med det vigtigste øverst. Når jeg laver den øvelse med stressede, er det dem næsten umuligt at sætte sig selv højest, de udbryder: “Det kan jeg virkelig ikke!”

For det føles uvant og egoistisk. Men sandheden er en anden, for det er faktisk langt værre at køre sig selv så flad, at der ikke er overskud til noget. Du kender sikkert historien om iltmaskerne i flyveren. Stewardessen fortæller dig, at du altid skal tage din egen iltmaske på først, hvis kabinetrykket falder, inden du hjælper eventuelle børn. For hvis du ikke hjælper dig selv først, så er du ikke i stand til at hjælpe andre. Og dette er ikke en lovsang for navlepilleri, men simpelthen en reminder om, at livet helst skal balancere.

Jeg stødte på budskabet forleden, så fint formuleret i et nyhedsbrev fra min ældste datters efterskole, hvor i hendes utrolig engagerede lærer bragte dette citat;

“Man kan ikke – virkelig – omfavne et andet menneske uden i et eller andet omfang at omfavne (eller favne) – sig selv.” Dan Svarre

at favne et andet menneske

Så husk på at få tanket dig selv op, så du bevarer dit overskud og holder dig fri af stress.

1 2 3 4