Tilmeld dig nyhedsbrevet her og bliv løbende orienteret, når der sker noget nyt på området.

Er du typen, som bekymrer dig meget?

Mine to ældste unger har tilbragt sidste uge på Roskilde Festivalen. Op til Festivalen var der meget snak i medierne om vejret. Det blev varslet, at den sikkert ville drukne i vand og mudder i år. Min store søn tog varslerne med ophøjet ro. Han gik i Harald Nyborg og købte grimme gummistøvler og regntøj og meddelte, at nu var det købt, så blev det sikkert ikke til noget alligevel. Min datter, som var Roskilde debutant, nægtede at tage gummistøvler med, for hun skulle jo helst se godt ud.

Ugen forløb dog uden det store vejrdrama. Et enkelt døgn regnede det meget, men ellers var det til at overse, og der valgte min datter at tage en time-out herhjemme.

Men hvad har Festival og regnvejr med bekymringer at gøre? Ikke så meget, andet end det fint illustrerer, hvordan vi er meget forskelligt indrettet ift. hvor meget vi bekymrer os, og hvordan vi tackler vores bekymringer. Jeg har selv bekymringer solidt indkodet i mine gener, og jeg har derfor tendens til bekymringstanker, hvis jeg ikke er meget bevidst om det.

Og sådan har mange af mine mentees det også. De bekymrer sig tilmed ofte i et omfang, der går ud over deres trivsel og nattesøvn.

Et af de værktøjer, som jeg anvender allermest, når jeg coacher ift. bekymringstendens er kontrolcirklen, som bevidstgører dig om karakteren af dine bekymringer.

Er de eksempelvis et vilkår – a la vejret på Roskilde Festivalen, som du alligevel ikke kan gøre noget ved? Udover at acceptere den danske sommer?

Eller er der noget, du kan påvirke, ændre eller opnå indflydelse på gennem aktiv og konstruktiv handling? (F.eks. købe regntøj)

Det er min erfaring, at kontrolcirklen kan anvendes i mange situationer, og at det altid er en lettelse at anskue din udfordring på denne vis.

Kontrolcirklen:

I situationen spørger jeg mig selv, hvor på cirklen er udfordringen?

Er det indenfor min kontrol?

Kan jeg påvirke, ændre, opnå indflydelse gennem aktiv og konstruktiv handling?

Er det et vilkår, som jeg må acceptere og slippe?

kontrol

Sådan kan du hjælpe

Det er en dejlig forårsmorgen. Solen skinner over gule rapsmarker, og fuglene synger. Jeg lægger særligt mærke til det nu, fordi mit forår har haft et noget andet fokus. Hvis du er en af mine læsere, som kender mig privat, så ved du det allerede. Jeg har været sygemeldt efter en operation, hvor jeg i efterforløbet fik en infektion og fik konstateret svær D-vitamin mangel og jernmangel. Så jeg har været lagt ned på sofaen med feber, smerter og træthed. Intet ondartet eller voldsomt alvorligt, men underdrejet og energiforladt.

I den sidste uges tid er jeg begyndt at få det markant bedre, kroppen heler, og vitamin-tilskuddene begynder at virke. I går nød jeg, for første gang længe, et glas hvidvin i solen med en ven. Han spurgte mig, hvorfor jeg havde valgt ikke at dele “elendighederne”, mens de stod på. Mit svar var, at min energi ikke havde været til det, og min familie heller ikke havde ønsket det. For personligt tror jeg på, at vi ikke skal være så forsigtige med at vise vores sårbarhed. Jeg har ikke holdt min sygdom hemmelig, men fortalt om det, hvor det har givet mening, selv om det ikke har været i en offentlig facebookopdatering fra sygesengen. Og jeg er blevet mødt med så meget kærlighed, omsorg og forståelse.

I går skrev en veninde til mig og tilbød mig gratis healing, og i dag modtog jeg en sød sms fra en anden veninde med disse vise ord: “This too will pass. It may pass as a kidneystone but it will pass.” Så jeg kan kun anbefale, at vi tør lægge vores facader og også dele, når tingene er svære i vores liv, for fakta er, at vi alle vil møde sygdom og kriser her i livet.

Og til dig, som måske er pårørende til et menneske, der er syg eller i en anden form for krise, er mit bedste råd – at du skal række ud. Ikke bare tilbyde din hjælp, men giv den i form af praktisk handling. Kom forbi til et kort visit med en færdigret eller et kram, send en sms med gode tanker, tilbyd afledning, støvsug gulvet eller kør forbi Fakta efter indkøb. Hold om og hold af og giv plads til tårer. Og bliv ved med at være der, også når de første uger er gået. Skriv ikke. “Går det snart bedre?!” Snarere “Hvordan har du det?”

Hjælp med at holde håbet og minde om, at også dette vil passere, måske som en forbandet nyresten, men at det VIL blive bedre! En smuk forårsdag vil fuglene synge igen, insisterende og minde dig om, at livet er kontrastfyldt, og byder såvel på lys som på mørke…

Kærligst Charlotte

josephine-amalie-jensen-97460

 

Er du træt af at sove dårligt?

Forleden skrev en mentee til mig og bad mig om gode råd til en bedre nattesøvn, da hun blev forstyrret af tankemylder og hjertebanken.

Min allerførste anbefaling ved søvnforstyrrelser er altid at få en tid hos din praktiserende læge, blot for at udelukke, at der er andre årsager end stress. Når det er sagt, så er såvel tankemylder som hjertebanken nogle af de meget almindelige signaler ved stress. Stress skyldes en overbelastning, og når der pisker stresshormoner rundt i din krop kan det føles vildt skræmmende og ubehageligt. Dine tanker kører i ring, og dit hjerte banker.

Kunsten er at få stressen ud af dit system igen, og kuren er RO. Og din nattesøvn er i denne forbindelse en meget vigtig faktor. Det er derfor også min anbefaling, at du skal snakke med din læge, hvis de almindelige råd ift. søvn ikke virker, måske har du brug for midlertidig hjælp medicinsk for at få brudt den onde cirkel, så du kan komme ovenpå igen.

Råd til en bedre nattesøvn:

  • Gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag, også i weekenderne, så der kommer regelmæssighed over din søvnrytme.
  • Indret dit soveværelse, så der er mørkt og uforstyrret med en temperatur, som passer dig.
  • Undgå at drikke koffeinholdige drikke som kaffe og cola efter kl. 15.
  • Se ikke nyhederne eller tankevækkende film inden sengetid.
  • Sluk generelt for mobil og computer et par timer inden sengetid, så du undgår stimuli.
  • Sørg for, at du hverken er sulten eller overmæt.
  • Hav en blok liggende ved siden af din seng, og hvis der kommer tanker, så skriv dem ned, blot ucensureret og ustruktureret. Det vigtigste er, at du får tømt hovedet, og at du ikke bruger energi på at huske noget til næste dag. Din hjerne slipper lettere tankerne, når du har skrevet dem ned.
  • Mind dig selv om, at du godt kan klare nogle dage uden optimal søvn.
  • Hør en god guidet afspændingsøvelse inden du lægger dig til at sove. Det er vigtigt, at den er guidet, så du ikke bruger energi på selv at skulle tænke. Der findes flere gode på nettet. Min foretrukne er “At leve mindfuldt” med Flora Eriksen. Der findes også mange gode cd’er, som du kan låne på biblioteket.
  • Afled dine tanker ved f.eks. at tænke glædelige begivenheder igennem systematisk. Det kan være din sidste ferie. Først så pakkede jeg kufferten…derefter så….
  • For nogle virker naturmedicin som f.eks. baldrian. Mange har også gavn af at indtage magnesium, der virker muskelafslappende. Her må du prøve dig lidt frem.

Med ønsket om en god nattesøvn.

Kærligst Charlotte

 

alexander-possingham-209285

 

 

Sådan får du sagt, hvad du føler, uden at såre eller fornærme

Vi var samlet fire kvinder i sommerhus og kom omkring lidt af hvert ift. livets udfordringer. Og på et tidspunkt kom vi ind på det vanskelige ved at få meldt et budskab klart og tydeligt ud, samtidig med, at du evner at blive på egen banehalvdel. I teorien kan det være så enkelt, men i praksis sker det alt for ofte, at du ryger i dine følelsers vold og får peget fingre af modparten, som bliver såret eller fornærmet.

Men min dejlige veninde havde lært et simpelt kommunikationsværktøj, som bare var godt.

Hun kaldte det “De 4 trin”, og du får det her til fri afbenyttelse:

  1. Hvad ser jeg/hvad oplever jeg i situationen?
  2. Hvad gør det ved mig?
  3. Hvad har jeg brug for?
  4. Hvad beder jeg om?

Hun kom med et konkret eksempel fra hendes hverdag, som teamleder, hvor hun ofte blev forstyrret og afbrudt, når hun sad koncentreret og lavede vagtplan.

  1. Jeg oplever, at jeg gang på gang bliver afbrudt og forstyrret af spørgsmål fra kollegaer
  2. Jeg bliver stresset og irriteret
  3. Jeg har brug for arbejdsro
  4. Jeg beder om en lukket dør og uforstyrrethed mellem 10-11

Held og lykke med de konstruktive jeg-budskaber.

Kærligst Charlotte

 

sommerhus

Freelance virksomhedskonsulent/samarbejdspartner søges til ad hoc opgaver

Mentorskab søger en kompetent og empatisk freelance konsulent/samarbejdspartner til opgaven med at etablere virksomhedspraktikker til ledige borgere.

Om dig:

Du skal have erfaring indenfor beskæftigelsesområdet

Du skal være i stand til at ”banke døre ind” hos virksomheder på en professionel og respektfuld måde og evne at motivere og skabe resultater.

Du er i besiddelse af oceaner af rummelighed, tålmodighed, engagement og HUMOR.

En høj faglighed er en selvfølge for dig, og du er velformuleret i skrift og tale, da dokumentation af indsatsen er meget vigtig.

Du skal mestre såvel at være der for borgerne som at udvise loyalitet overfor jobcentret og virksomhederne. Din relation til borgerne skal være ægte og empatisk, men samtidig dybt professionel.

Du har måske din egen virksomhed eller er efterlønner inden for beskæftigelsesområdet. Det er en nødvendighed, at du har et CVR-nummer.

Om Mentorskab:

Mentorskab er en konsulentvirksomhed i vækst, som hjælper mennesker i forhold til deres hverdags- og arbejdsliv. Den primære opgave er at være ekstern leverandør til jobcentre, hvor vi hjælper borgere tilbage i beskæftigelse og til afklaring af deres jobmæssige situation.

Mentorskab drives af Charlotte Hyldgaard, som har en bred baggrund indenfor sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Mentorskab kan ikke garantere dig et fast timeantal, så det vil være optimalt, hvis du ser jobbet som et supplement til dit nuværende. På sigt kan der blive tale om fastansættelse.

Du vil dog få udfordrende, spændende og meningsfyldte opgaver med en stor grad af frihed i opgaveløsningen. Du vil få løbende sparring og supervision ved behov.

Aflønning aftales afhængig af opgavens karakter, men vil være baseret på timeafregning og inkluderer transport til/fra borger. Opgaverne løses i borgers hjem, i marken, på virksomhederne eller hjemme fra dig selv.

Hvis du har interesse for mentoropgaver, kan disse også indgå i jobopgaverne.

Det er en forudsætning, at du kan stille bil til rådighed.

Opgaverne vil typisk være i hovedstadsområdet.

Hvis ovenstående har interesse, så send en mail med en ansøgning på info@mentorskab.dk

Obs. Skriv i emnefeltet på mailen, hvorfor det lige præcis er dig, som kan løse opgaven.

Samtaler afholdes løbende.

Ansøgningsfrist er den 22. januar 2017.

Opstart februar/marts 2017.

Mentorskab

v/Charlotte Hyldgaard

Kildevanggårdsvej 6, Gundsølille

4000 Roskilde

Tlf. 21 43 51 34

Mail: info@mentorskab.dk

Web: Mentorskab.dk

Jeg er en knold!

”Jeg er jo sådan lidt doven i det”, ”Jeg er et stort rodehoved”, ”Jeg er en knold til at lukke relationer”…

Kunne en sætning som denne komme fra din mund? Fællesnævner for udtalelserne er, at de på ingen måde er støttende og positive overfor dig selv. Og ved du hvad? Jeg sagde selv en af dem under min supervision forleden. Men sætningen var kun lige kommet ud af min mund, før min terapeut bremsede mig. ”Er du ligefrem en KNOLD, Charlotte?!” Ahh…sådan konfronteret med mine egne ord, kunne jeg godt høre det og moderere lidt på udsagnet. Vi kom til at grine. Måske kunne jeg være en TROLD? Dernæst blev jeg udfordret med et af mine egne favorit spørgsmål: ”Er det sandt?”

Og mens jeg søgte tilbage i mine erindringer, gik det op for mig, at det ikke længere var min sandhed. Faktisk havde jeg øvet mig så meget, at jeg var blevet bedre til at lukke relationer. Bedre til at mærke efter, hvad der tjente mig og til at markere mine egne grænser. Det var bare ikke gået helt op for mig endnu.

Prøv at tænke over nogle af dine egne begrænsende, negative overbevisninger om dig selv. ”Jeg er sådan en der….”

Er det i virkeligheden gamle sandheder, som har ændret sig, uden du har opdaget det? Måske var du doven engang, men er nu blevet mere aktiv? Måske er du faktisk blevet mere organiseret, og så fremdeles…

Hvis det er svært for dig at se forandringerne, kan du evt. få hjælp af andre til at finde eksempler.

Brug spørgsmålene: ”Er det sandt at…?”, ”Er der situationer, hvor det ikke er/har været sandt?”

Kærligst trolden

 

trold

Det er aldrig for sent

Hun stod i sit køkken og kiggede fortvivlet på mig:”Der er ingen tilbage, absolut ingen!” Hun snakkede om sine venner. Og jeg forstod. Hun havde ændret sig radikalt, havde arbejdet hårdt med sin personlige udvikling og en efter en var de gamle venner faldet fra. Hun var langt fra den eneste, som jeg havde hørt noget tilsvarende fra, og jeg kendte det også fra mig selv.

Når du begynder at navigere efter dit hjerte og dine værdier, så har du ikke længere den samme tolerance overfor overflade og falskhed. Du får et behov for relationer med en anden ægthed og dybde, hvor du kan dele de ting, som er vigtige i tilværelsen. Og det betyder nogle gange, at du må “sortere” ud i din vennekreds. Det kan føles så sårbart og ensomt, mens det står på. Men den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre. I den fagre nye verden er det langt nemmere end tidligere, både på internettet og på f.eks. facebook kan du finde fællesskaber og danne rammen for nye venskaber. Det kræver dog, at du kaster dig ud i det med mod og engagement. Du må parkere din indre kritiker og vælge at tro på, at du også har noget at bidrage med, for det kan du og det har du.

Det er aldrig for sent.

heart-mapping-det-noedvendige-nye

Nu igen din kvajbanan!

Kunne du drømme om at sige sådan til andre mennesker? Til en fremmed, til et familiemedlem, en ven, eller til et barn?

Nej vel?!

Men nøjagtig den sætning fik jeg sagt til mig selv i morges, da jeg sad i min bil og opdagede, at jeg igen var kørt uden min oplader til telefonen. Min indre betegnelse for den forseelse var simpelthen – kvajbanan.

Gudskelov har jeg efterhånden års træning i at lytte til min indre stemme og opfange, hvad den har gang i. Og tro mig, den kan være streng. Selv om jeg har fået givet den en anden langt mildere røst, end da jeg var yngre. Men særligt når jeg er træt, eller fortravlet, bryder de gamle mønstre igennem.

I mindfulness har vi fokus på at møde os selv og andre med kærlig-venlighed. Og her er det ret afgørende, hvad vi vælger at sige til andre og til os selv. For vi har alle en indre bedømmer, som er en mester i at finde fejl. Som har travlt med at vurdere og kritisere.

Kunsten er at holde op med at give bedømmeren opmærksomhed, om muligt “at parkere den andetsteds eller grave den ned i baghaven.” Og i stedet møde andre og dig selv med en kærlig-venlig stemme.

Med en stemme, der taler dig op, bærer over og trækker på skuldrene, når du selv eller andre fejler, for det gør vi jo. Og allerhøjest hvisker et kærligt….fjollebanan…

13697917825ksa4

 

Vidste du, at du både er sjov og sød?

Min yngste datters klasse er blevet slået sammen med parallelklassen og i den forbindelse havde de i sidste uge en coach ude for at lave en “ryste-sammen-dag”. Min datter var mest af alt lettet over, at de ikke havde fundet på at hyre mig, for det havde godt nok været pinligt! Derudover er hun, som teenagere er flest, moderat meddelsom. Derfor blev jeg positivt overrasket, da hun hev en seddel op af sin taske og spurgte, om jeg alligevel ville høre lidt om, hvad de havde lavet?

Det var en seddel fyldt med anerkendende ord, som hendes klassekammerater havde skrevet om hende. De var hver især blevet udstyret med en seddel på ryggen og havde så fået til opgave at skrive positive værdier om hinanden. Og jeg kunne se, at mange var enige om, at hun var både sød og sjov. Straks foreslog jeg, at vi hængte den op. Men hun rystede på hovedet: “Næh mor, for du har selv sagt, at jeg ikke skal tage mig så meget af andre menneskers opfattelse af mig!”

Der fik hun mig, for ja, det har jeg sagt. Måske ikke heelt på den måde. Mit budskab var snarere, at man ikke skal tillægge andres menneskers vurdering en hæmmende værdi. For vi lader os alt for ofte holde tilbage af vores egne tanker om, hvad andre mennesker mon måtte tænke om os. Og her har jeg rigtigt nok forklaret min datter, at sandheden snarere er, at andre mennesker højst sandsynlig ikke bruger så meget energi på at vurdere os, de har nok i deres eget liv og egne spekulationer. Og hvad så i øvrigt, hvis de skulle mene noget om os, det ville være synd og skam, hvis det holdt os tilbage for at gøre eller sige noget, som havde betydning for os. Men kender jeg til det? Åh jo, den indre kritiker er skam også på spil hos mig. Hver gang jeg gør noget nyt og grænseoverskridende for eksempel. I går da jeg delte min nye webside og blog på facebook, larmede hun vildt i mine ører og skreg op om, hvorvidt siden nu var god nok til at dele endnu.

Jeg har dog lært at være mere ligeglad efterhånden, lytte til kritikeren og sige “Ja, ja, det er meget muligt, at du larmer op, men jeg gør det alligevel, for jeg gider ikke længere at holde mig tilbage af frygt for andres mening! Jeg ønsker at bidrage, basta!” Når jeg snakker med mine mentees om dette emne, kan jeg bede dem om at lave et mentalt billede af at sætte “kritiker-monsteret”  på plads ovre i sofaen”

Derfor skulle jeg nok blot glæde mig over min datters manglende behov for at hænge sedlen op på spejlet og fryde mig over, at hun åbenbart selv kender til sit værd. Eller måske skulle jeg snarere fortælle hende om vigtigheden af at kunne tage imod anerkendelse…Smiler, tja noget siger mig, at hun helt af sig selv er ved at finde jorden under sine fødder.

Mod

Hvad jeg erfarede på en fridag…

I går gav jeg mig selv en fridag sammen med en ven. Han havde stadig ferie, min lå langt tilbage, og jeg trængte sådan, nu hvor børnene var kommet godt i gang med deres skoler igen. Han spurgte mig, hvad indholdet for dagen skulle være, og jeg svarede, om han ikke bare kunne planlægge det og lade mig følge med. For jeg kunne så godt tænke mig, blot at møde op uden forventninger, uden at vide, uden selv at skulle tage ansvar og planlægge. Stik imod min dagligdag som mor til tre og med et travlt arbejdsliv.

Den opgave tog han på sig med et smil. Bad mig blot om at tage min cykel med. Og dagen blev en perlerække af nærvær og nydelse. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle, helt ned til det plan, at jeg ikke vidste, om jeg skulle dreje til højre eller venstre på min cykel. Og det var så befriende. Vi udforskede Roskilde på kryds og tværs, by og land. Cyklede ned og indtog udsigten over fjorden, spiste frokost, krydret med højtlæsning i Domkirkens skygge, drak varm kaffe på Stændertorvet og spiste de lækreste stykker chokolade i Gågaden. Mmm…mine tanker tog sig en tiltrængt pause, og jeg var bare tilstede, der i nuet, med smil på læbe og lykke i sind.

Og det slog mig, at livet i grunden kan være så enkelt, når vi slipper vores forventninger, og møder det, der er med åbent og nysgerrigt sind. Når vi tillader os selv at være som børn på ny. Se den by og den verden, vi kender så godt, med nye øjne.Nogle gange er det så lidt, der skal til for at opleve disse stunder af lykke. At slippe ansvaret, at stige på en cykel, at tage imod invitationen fra en ven og åbne os for at se verden fra et nyt perspektiv…

IMG_4953

1 2 3